Foreningen til Svampekundskabens Fremme

Lokalafdeling Sjælland

Lokalafdelingen   Arrangementer   Åbent Hus   Svampebestemmelse   Svampeåret   Månedens svamp

[left.htm]

 

Generalforsamling i Lokalforeningen for Sjælland

d. 7.11.2011.

1.      Formanden Jørgen Vingborg bød velkommen og foreslog, at Thomas Læssøe blev valgt som dirigent. Han blev valgt. Dirigenten kunne konstatere, at general­forsamlingen var lovligt indkaldt, da indkaldelsen indgik i efterårsprogrammet, der blev udsendt til alle medlemmer i august. Anne Storgaard blev valgt til referent.

2.      Formanden aflagde beretning. Han fortalte om nogle af alle lokalforeningens aktiviteter i det forløbne år. Beretningen blev illustreret med billeder fra turene i det forløbne år. Beretningen blev godkendt af generalforsamlingen.

3.      Regnskabet for 2010/2011 blev forelagt generalforsamlingen. Regnskabet viser et pænt overskud. På generalforsamlingen blev der stillet forskellige forslag til, hvordan overskuddet kunne bruges. Der kom bl.a. forslag om indkøb af en elektronisk lup til benyttelse på åbent hus. Den kan vise resultatet på en skærm, så flere kan se på samme tid. Desuden kom der forslag om køb af yderligere litteratur, bl.a. den nye engelske udgave af vokshattebogen. Regnskabet blev godkendt.

4.      3 bestyrelsesmedlemmer var på valg: Aksel Jørgensen, Jacob Ryge og Benny T. Olsen. De blev alle genvalgt.

5.      Revisor Preben Graae Sørensen og revisorsuppleant Ole Terney blev begge genvalgt.

6.      Under eventuelt var der forslag om, at man lavede flere spontane ture i lokalforeningen. Turene kunne så rundsendes via e-mail. Det burede alle benytte sig af incl. deltagerne i Hekseringen. Henny har en ret omfattende liste med sjællandske medlemmers email-adresser på ca. 500 adresser. Alle opfordres til at give Henny sin mail, så man kan komme på listen. Derefter udspandt der sig en længere diskussion, om alle turene i lokalforeningen skal på nettet. Der var desværre ingen enighed om emnet, så vi fortsætter som hidtil, dvs. de fleste ture lægges på nettet. Undtagelserne er hekseringsturene, og de ture der bliver afholdt meget tæt på København, og hvor turlederne har bedt om, at de ikke kommer på nettet.

  Referent: Anne Storgaard