|
Foreningen til Svampekundskabens Fremme Lokalforeningen for Sjælland Lokalforeningen Arrangementer Åbent Hus Svampebestemmelse Svampeåret Månedens svamp |
|
[left.htm] |
Brun Birke-Rørhat - Leccinum scabrum Beskrivelse: Anne Storgaard Månedens opskrift er tillempet efter Pernille Bækgaard: 200 hurtige, 2001 Foto: Benny T. Olsen
Brun Birke-Rørhat er 10-20 cm høj, hatten er 5-15 cm bred, brun eller gråbrun, fedtet i fugtigt vejr. Stokken er kølleformet, 1-3 cm bred, hvid, men dækket af mørkebrune, gråsorte til sorte skæl. Rørlaget er først hvidt, men bliver gråligt som ældre. Kødet er hvidt, fast på de helt unge svampe, men bliver meget hurtigt blødt. Brun Birke-Rørhat er meget almindelig og findes både i skove, parker og haver, men altid i nærheden af et birketræ. Den kan samles fra juni til oktober. Især i august/september er den meget talrig, hvis eftersommeren ikke er tør. Forvekslingsmuligheder er de andre brune skælrørhatte, f.eks. Flammet Birke-Rørhat og Almindelig Birke-Rørhat. Der findes ingen farlige forvekslingsmuligheder. Alle skælrørhatte kan spises Men kun efter tilberedning. De må ikke spises rå. Desuden skal man kun samle de unge faste svampe til spisebrug. Månedens opskrift Blomkålssuppe med bacon og Brun Birke-Rørhat Til 4 personer
Blomkålen skylles og deles i små buketter. Chilien snittes fint. Svampene renses og skæres i mindre stykker. Baconen skæres i mindre stykker. Bouillonen koges op, blomkålsbuketterne tilsættes. Efter 5 minutters kogetid tilsættes chili. Det hele simrer i yderligere 10 minutter. Mens suppen koger, steges baconen sprødt og lægges på et stykke køkkenrulle. Hvis der er meget fedt i panden, hældes noget af det fra, og svampene steges sprøde i resten af baconfedtet. Suppen blendes, koges op igen og fløden tilsættes. Bacon og svampene drysses over, og retten serveres med et stykke godt madbrød. (august 2004) |