|
Foreningen til Svampekundskabens Fremme Lokalforeningen for Sjælland Lokalforeningen Arrangementer Åbent Hus Svampebestemmelse Svampeåret Månedens svamp |
|
[left.htm] |
Hummer-Skørhat - Russula xerampelina Beskrivelse: Anne Storgaard Foto: Benny T. Olsen
Hummer-Skørhat er 8-12 cm høj. Hatten er 5-12 cm bred, hvælvet som ung, affladende med en nedtrykt midte som ældre. Hattens farve er cinnoberrød til purpurrød med en mørkere midte, og den er skinnende i fugtigt vejr. Lamellerne er creme, men bliver mere lædergule som ældre. Stokken er 5-10 cm høj, grundfarven er hvid, men som regel er stokken mere eller mindre rød. Stokken anløber brunt ved berøring. Hummer-Skørhat lugter af skaldyr, og lugten er især fremtrædende hos ældre frugtlegemer. Smagen er mild. Hummer-Skørhat findes hist og her under nåletræer, især fyr. Den har sæson fra august til oktober. Den kan forveksles med andre røde skørhatte, hvoraf en nogle smager skarpt eller bittert. Under løvtræer finder man andre milde skørhatte med lugt af skaldyr f. eks. Bøge-Skørhat. De milde skørhatte kan alle spises. Hummer-Skørhat er især god i fiskeretter. (september-oktober 2005) |