Foreningen til Svampekundskabens Fremme

Lokalforeningen for Sjælland

Lokalforeningen   Arrangementer   Åbent Hus   Svampebestemmelse   Svampeåret   Månedens svamp

[left.htm]

 

 

Krølhåret Pragtbæger  -  Sarcoscypha austriaca

Beskrivelse: Anne Storgaard

Foto: Jan Vesterholt

Kroelhaaret Pragtbaeger.jpg (45182 bytes)

Krølhåret Pragtbæger er 2-8 cm bred, bægerformet med en kort stok. Indersiden er skinnende orangerød til rød, ydersiden er hvidlig med en orangerød tone og med en filtet hårbelægning. Den findes hist og her fra februar til maj på fugtigt liggende grene af pil, el og ahorn.

Forvekslingsmuligheder er den nærtstående art Skarlagen-Pragtbæger, der fortrinsvis vokser på bøg, eg og elm. Kun mikroskopiske forskelle gør, at man kan skelne dem. Voksestedet gør dog, at man som regel kan sætte korrekt navn på svampen allerede i felten. Skarlagen-Pragtbæger er meget sjælden. Jeg har kun set den på Møns Klint, mens jeg har set Krølhåret Pragtbæger flere steder på Sjælland. En anden forvekslingsmulighed er Almindelig Orangebæger, der er blegt orange til kødrød og vokser på jord senere på året.

Krølhåret Pragtbæger er ikke giftig, men da den ikke er almindelig, vil det være synd at samle en så smuk svamp til spisebrug.

(marts/april 2004)