|
Foreningen til Svampekundskabens Fremme Lokalafdeling Sjælland Lokalafdelingen Arrangementer Åbent Hus Svampebestemmelse Svampeåret Månedens svamp |
|
[left.htm] |
Skællet Stilkporesvamp - Polyporus squamosus Beskrivelse: Anne Storgaard Foto: Anne Storgaard
Skællet Stilkporesvamp er 10-50 cm bred, nyreformet eller halvcirkelformet, og har en kort 2-6 cm tyk stok, der er sidestillet og sortanløbende. Hattens farve er gulbrun med mørkebrune skæl i bælter på hatten. Porelaget er cremefarvet med grove, langstrakte porer, der løber lidt ned af stokken. Skællet Stilkporesvamp vokser på stubbe og stammer af mange forskellige løvtræer, f.eks. elm, poppel, pil og hestekastanie. Ofte er der flere frugtlegemer på samme stub/stamme. Den er meget almindelig og kan findes fra forsommeren og hen på efteråret i skove, parker og haver. Den kan forveksles med andre stilkporesvampe, f.eks. Knoldet Stilkporesvamp. Hatten af helt unge frugtlegemer kan spises, mens stokken og ældre frugtlegemer er for seje. Jeg har brugt den som fyldsvamp sammen med Vårmusseron, der også er fremme i forsommeren. |